VCI2000.dk | Effektiv og miljøvenlig rustbeskyttelse!

VCI Rustbeskyttelse | Effektiv og miljøvenlig rustbeskyttelse

Hvad er rust?

Hvad er VCI?

Anvendelse af VCI

Teknisk information

Sundhed og miljø

Forhandlere

VCI Rustbeskyttelse | Effektiv og miljøvenlig rustbeskyttelse©2003 | VCI2000.dk
All Rights Reserved


Dansk Metal

Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Tænk på dine kollegers helbred og miljøet omkring dig når du skal vælge rustbeskyttelse.

Sundhed handler om at vælge fra!

Produkterne fra VCI-serien indeholder som tidligere nævnt IKKE nitritter, fosfater, silikone eller tungmetaller.

Disse særdeles giftige stoffer er under stærk mistanke for at være kræftfremkaldende og kan give varige følgeskader ved jævnlig kontakt og indtagelse såsom åndedrætsproblemer og synsnedsættelse.

VCI produceres af organiske og ufarlige forbindelser som på ingen måde er skadelige overfor mennesker, dyr eller miljøet.

Hvad er nitrit og hvilke virkninger vil jævnlig kontakt med stoffet have?

Nitrit [NO2] er en uorganisk ion.

Nitrit dannes ved nitritbakteriers oxidation af ammonium i den proces der kaldes for nitrifikation. Nitrit kan under sure forhold, som fx i maven, reagere med proteiner og danne nogle farlige kemiske forbindelser kaldet for nitrosaminer som er kræftfremkaldende.

Nitrit optages nemt i blodet, hvor det omdanner hæmoglobin (der transporterer ilten rundt til kroppens celler) - til methæmoglobin (der ikke kan transportere ilt). Især spædbørn - men for den sags skyld også voksne - er meget følsomme over for store mængder nitrit i blodet.

Allerede ved 10% methæmoglobin i blodet begynder læber og hænder at blive blå, og ved 50% er det i mange tilfælde direkte dødeligt. Altså en slags kvælning.

Der har i fødevarebranchen og i medierne været diskuteret voldsomt omkring de skadelige virkninger fra nitrit og hvilke grænseværdier det er tilladt at bruge.

Nitrit tilsættes specielt kødvarer for at hindre bakterievækst og for at kødet kan bevare sin røde farve. Nitrit findes også i vores naturlige immunforsvar som en del af arsenalet imod skadelige bakterier - men vi taler her om meget små mængder.

Både i fødevarer, drikkevand og som en del af vores eget immunforsvar er der tale om meget meget små mængder og intet i sammenligning med den forgiftning man kan opnå ved at arbejde med nitritbaserede rustbeskyttere.

Det er ikke uden grund at den danske lovgivning har fastsat grænseværdien for nitrit i vores drikkevand til 0,1 mg / liter. De fælles EU-regler siger at drikkevand regnes som uegnet ved 0,5 mg / liter, dvs vi i Danmark er mere forsigtige end i resten af EU.

Karakteristik af nitrit ift. rustbeskyttelse:

  • Nitrit beskytter KUN jern og aluminium
  • Nitrit angriber kobber og bronze
  • Udslip af nitrit skader miljøet
  • Nitrit udviser et lavt damptryk
  • Det er vanskeligt at dossere nitrit i rette mængder
  • Nitrit kan i visse tilfælde SKABE korrosion

Nitritholdige VCI produkter produceres stadigvæk!

I dag anvendes Sodium Nitrit ofte som dampfaseinhibitor i papircoatings og de samme problemer eksisterer med dette stof. Sodium Nitrit er meget billigt at producere så en stor mængde kan bruges i en coating uden det påvirker prisen betydeligt.

Det er derfor nitritbaseret VCI rystbeskyttelse stadig bliver solgt og markedsført og vil til stadighed give VCI-rustbeskyttelse et dårligt ry.

Vi håber man med god vejledning på området kan være med til at gøre opmærksom på de problemstillinger det giver for virksomhederne der anvender nitritbaseret rustbeskyttelse og ikke mindst de sundhedsmæssige konsekvenser det får for deres medarbejdere.

Det er derfor vi siger, at sundhed handler om at vælge fra!

Hvorfor vælge noget der kan være særdeles skadeligt når der findes et bedre alternativ?

Hvad med forskning på området?

I 1950'erne forskede man intensivt i hvordan man kunne undgå nitritbaseret rustbeskyttelse. Målet for forskerne var at kunne beskytte andre typer metaller end bare jern og aluminium - specielt kobber.

Man ønskede også at kunne finde metoder hvorpå man kunne øge fordampningshastigheden så man kunne beskytte større områder.

Ydermere ville man naturligvis gerne kunne producere produkter der var sikre at bruge uden helbredsproblemer og samtidigt skulle produkterne kunne sendes til genbrug eller forbrænding uden at belaste naturen.

Man er kommet langt siden 1950'erne og det er VCI-serien et godt bevis på, men der bliver desværre til stadighed produceret produkter som indeholder store koncentrationer af Sodium Nitrit i lande som fx USA, Japan og vores nabolande Tyskland og Sverige.

Produktionen af disse meget billige produkter giver de mere miljø- og sundhedsvenlige produkter dårligere konkurrencemæssige vilkår på markedet. Derudover findes der en række tvivlsomme testrapporter fra afprøvninger med Sodium Nitrit-baserede produkter som viser gode resultater på effektiv rustbeskyttelse, men her ignoreres det sundheds- og miljømæssige aspekt fuldstændigt.

Danske firmaer har et godt ry ude omkring i verden for at være bevidste om disse faktorer og det ry skal vi værne om. Man kan, som VOLVO koncernen har gjort det, indføre officielle standarder, som forbyder brug af stoffer som Nitrit i produktionen.

Det vil gøre en forskel!

Uskadeligt for miljøet - 100% nedbrydeligt!

Da VCI-produkterne er lavet af ufarlige forbindelser som er biologisk nedbrydelige er de således 100% uskadelige og kan bortskaffes uden at belaste miljøet omkring os.

Ved at anvende sundheds- og miljøvenlige produkter i sin virksomhed, sender man et klart signal om ansvarsbevidsthed til sine kolleger, deres familier, firmaets kunder og leverandører.

 

Klik her!

Download alt tekst fra vci2000.dk siden som en samlet pdf-fil.

 

Klik her!

Bruger dine kolleger rustbeskyttelse baseret på nitrit?

 

Klik her!

Spørgsmål? Kontakt en autoriseret forhandler af VCI-serien.

 

Vidste du?

...at VCI også findes som emittere, der fx kan placeres inden i elskabe?